Gaia-møller kan igen leveres

Gaia-Wind gik som bekendt konkurs i begyndelsen af året. Rettigheder og produktions-setup er efterfølgende blevet opkøbt af International Power and Water Investments (Holdings) Limited, som vil fortsætte produktionen med kun få ændringer men med samme, effektive mølledesign. Læs evt. mere her (på engelsk): Gaia-Wind revived by new owners

Altså kan vi nu levere fabriksnye møller samt reservedele igen, direkte fra den nye fabrik.

Idet det er en overtagelse af rettigheder og produktions-setup og ikke af det oprindelige Gaia-Wind som helhed, betyder det, at den oprindelige femårs garanti, som “gamle” Gaia-Wind tilbød, ikke længere er gældende. MEN har du valgt at købe din mølle af CIRKEL Energi, giver vi dig denne garanti fortsat – i modsætning til andre leverandører i markedet – men kun hvis det er os, der står for service af møllen. Vælger du en anden leverandør af service i løbet ad garantiperioden, er denne garanti tabt.

Vi er rigtigt glade for forsat at kunne tilbyde Gaia-møllen til kommende mølleejere. Kender du en, som kunne være interesseret, så giv os et kald på 70 70 15 26.

Kommentarer til denne post er lukket.