Energinet, ny lovgivning men ingen grund til bekymring…

Så har vi igen haft lidt støj på linjen, hvor der fra Energistyrelsen og Energinets side, har været kommunikeret forskelligt i forbindelse med et nyt lovforslag omhandlende midlertidig stop af visse støtteordninger. Det har heldigvis vist sig, at langt de fleste af vore kunder ikke er berørt af dette lovforslag, da de allerede har enten dispensation eller tilsagn fra Energinet.

Den ny lovgivning omfatter IKKE de kunder, som har opnået dispensation under overgangsreglen. Dvs. har du købt mølle før 1/7 2015, og har du modtaget dispensation for nettilslutning af møllen efter den 1. januar 2016, skal du ikke være bekymret. For dig gælder forsat, at møllen skal nettilsluttes senest 31/10 2017, og der skal søges om forhøjet pristillæg senest denne dato via denne blanket hos Energinet .

Det er DIT ansvar som mølleejer at få søgt dette, så har du modtaget dispensation – og måske allerede har fået installeret din husstandsvindmølle, skal du blot udfylde blanketten og sende den til Energinet.

Er du én af de kunder, der har søgt om tilsagn om mulighed for nettoafregning og prisstillæg INDEN projekts start, skal du blot søge om endelig afgørelse, når møllen er nettilsluttet. Dette gør du her

Vandt du lodtrækningen i forbindelse med 1 MW puljen dette år, skal du søge Energinet om endelig afgørelse, når møllen er nettilsluttet. Møllen SKAL være nettilsluttet og der SKAL være ansøgt om endelig afgørelse SENEST 2 år efter tilsagnsdato. Blanketten til dette findes her

Der kan IKKE opnås dispensation for senere nettilslutning, så vi vil anbefale at du får opstartet din byggesagsbehandling, hvis du ikke allerede har gjort det, snarest.

På Energinet’s hjemmeside har de en god forklaring

Kommentarer til denne post er lukket.