Selvforsyning vha. solceller med batteri til villa eller sommerhus

Køb f.eks. 16 kvalitetspaneler på i alt 5,4 kWp elektrisk effekt kombineret med et effektivt 5 kWh batterilager til 74.500 kr inkl. moms, ekskl. fragt. Dette anlæg producerer op til 5.400 kWh pr. år.
Skriv til os på info@cirkelenergi.dk og få et bindende tilbud.
Hvis du bestiller seneste d. 19. april 2021 betaler vi fragten.
Gå efter bæredygtig kvalitet – det er billigst i længden!

Solcellestrøm til elbil på arbejdspladsen – grønt og lønsomt

Med et solcelleanlæg på firmaets tag kan I oplade firmaets og medarbejdernes elbiler til cirka en tredjedel af den normale elpris.

Her er et eksempel på et typisk, mellemstort solcelleanlæg på fladtag, som kan forsyne op til fem elbilladestandere på hver 11 kW med elektricitet:

  • Effekt: 50 kWp
  • Pris: 372 tkr ekskl. moms, inkl. montering og elarbejde
  • Tilbagebetalingstid: 6 år
  • Årlig forrentning: 18% p.a.
  • Besparelse: Efter 20 år er der sparet godt 1,6 mill kr på elregningen, og den effektive produktionspris har været 0,52 kr/kWh, dvs. under en tredjedel af elprisen fra elselskabet
  • Miljø: Udledningen af CO2 reduceres med 429 ton i løbet af 20 år

Regnestykket herover gælder ikke blot ved opladning af elbiler men også, hvis den grønne energi anvendes som komfortenergi i kontorer på anden vis, f.eks. til ventilations- og klimaanlæg, belysning og IT.

Kontakt CIRKEL Energi på info@cirkelenergi.dk eller ring 7070 1526 og arranger et uforpligtende konsulentmøde om solceller til firmaer, hvor vi gennemgår mulighederne for jeres virksomhed.

Gør nu noget ved det!

Amerikaneren Charles Warner konstaterede for mange år siden: “Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det”. Man kunne passende sige det samme om klima- og miljødebatten, hvor der er mange velmenende, velformulerede indlæg, men hvor man fra politikernes, energiindustriens, myndighedernes og finansverdenens side i praksis ikke gør ret meget for, at almindelige borgere skal kunne investere i grønne energianlæg.

Politikerne tager kortsigtede egennyttige politiske hensyn. Mange af toppolitikerne er viklet ind i et spind af øvrige hensyn, som gør det uhensigtsmæssigt at stå bag en liberal, frihedsbaseret linie, som tilgodeser individuelle borgeres ønske om og evne til at gøre noget ved sagen.

Energiindustrien (elselskaber, kraftværker, olie- og kulbranchen, interesseorganisationer) ønsker ikke at reducere sin omsætning og markedsposition og har ofte meget stor indflydelse på politikerne, som anvender branchen som rådgiver.

Myndighederne (især kommunerne) forvaltes på en måde, som ofte ikke tilgodeser individuelle borgeres ønske om og krav på frihed til at indrette deres ejendom og liv som ønsket. Urimelig krav eller indsigelser hives frem eller opfindes nogle gange, når borgeren søger om lov til at installere solceller på sit stuehustag eller til at opstille en lille vindmølle 300 m fra nærmeste nabo og 160 m fra et vandløb. Det er jo altid nemmere at sige “nej” end at sige “måske, hvordan kan vi støtte en afklaring”.

Finansverdenen (banker og realkreditinstitutter) kniber sig oftest uden om at støtte kunderne i grønne investeringer med henvisning til finanstilsynets regler, til soliditet og lønsomhed eller til tilbagebetalingstid. Bankerne har samtidigt ingen problemer med at låne en privatperson mange penge til at købe en stor personbil, som man jo slet ikke kan udregne lønsomhed eller tilbagebetalingstid for. Det er ufatteligt, at bankerne har historisk mange penge at låne ud af men er meget tøvende overfor at stille dem til rådighed for et formål, som gavner kunden økonomisk på kort sigt og miljøet på langt sigt. Der er nogle få lovende signaler fra dele af branchen, men det er for langsomt og for lidt.

Der er altså op til den individuelle borger, efterskole eller idrætsforening selv at gøre noget, som tilgodeser både økonomi og miljø. Og der kan sagtens gøre noget, selvom samfundet som helhed tilsyneladende ikke ønsker det. Energiafgifter og elpriserne stiger støt, og lokal produktion af grøn energi har aldrig været billigere end nu, og lånerenten er historisk lav.

Opsæt solceller, en husstandsvindmølle, et batterilager, en varmepumpe eller noget andet. Løsningerne for almindelige borgere findes, de er lønsomme, og de kan tilpasses den enkelte borgers energimæssige behov og økonomiske formåen.

Lad os stoppe med at tale så meget om det og i stedet for gøre noget ved det!

Niels Martin Jørgensen
Ejer, CIRKEL Energi

Coronavirus – COVID-19

I CIRKEL Energi følger vi løbende udviklingen af coronavirussens udbredelse.

Vi fortsætter vores aktiviteter med servicearbejde og kundebetjening, vi har ingen problemer pt. med skaffe reservedele eller produkter, og ingen medarbejdere har været i udlandet i risikozoner.

Men med de seneste anvisninger og anbefalinger fra de danske myndigheder, og med forventede fremtidige stramninger af anvisningerne, er det besluttet, at vi undgår al fysisk kontakt med kunder, samarbejdspartnere og andre eksterne instanser, herunder fysiske møder.

Fysiske møder i forbindelse med besigtigelse af mulige installationssteder for vores produkter kan dog afholdes udendørs på selve installationsstedet, og vi afholder som altid også gerne møder via telefon eller Skype.

Ovenstående er gældende ind til videre for såvel CIRKEL Energi som de øvrige selskaber i NMJ Group og skyldes et ønske om at bidrage maksimalt til afbødningen af coronavirussens konsekvenser.

Vi håber på forståelse.