KVA Vind 6-10 havarier
Som omtalt i dagspressen har der været havari på 22 møller ud af ca. 180 opstillede KVA Vind 6-10 husstandsvindmøller. KVA har fået påbud fra Sikkerhedsstyrelsen om at montere vibrationsmålere m.m. på alle opstillede møller, ligesom virksomheden er blevet politianmeldt for ikke at efterleve dette påbud.
Hos CIRKEL Energi har vi været i dialog med Energistyrelsen for at hjælpe disse ejere. Energistyrelsen har åbnet op for, at ejere af KVA Vind 6-10 møller og med tilsagn om pristillæg, kan udskifte disse til en erstatningsmølle med tilsvarende nominelle effekt, opført på samme installationssted – og bibeholde deres tilsagn. Vores beregninger viser, at udskiftes en evt. gældsat KVA-mølle til en fabriksny Gaia-Wind 133 10 kW vil tilbagebetalingstiden være mellem 6-10 år. Det vil derfor både give en KVA Vind 6-10 mølle-ejer en bedre, mere driftssikker mølle med 5 års garanti – samtidig med at det er økonomisk rentabelt. Vi afholder derfor informationsmøder rundt om i Danmark for ejere af disse møller. Har du en nabo, en onkel eller kender du én, som har netop denne type mølle, er du meget velkommen til at dele denne information. Pt. har vi planlagt følgende informationsmøder for KVA ejere i Jylland og på Fyn: Vi planlægger at afholde endnu 2 informationsmøder for KVA ejere på Sjælland og øerne i Slagelse samt et møde på Bornholm. Tid og sted for disse møder vil blive meldt ud snarest via nyhedsbrev, på Facebook samt her på nyhedssiden. |