CIRKEL Energi tager kampen op
Rødt lys til grøn energi!
Onsdag den 21. oktober kom et nyt lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi – nærmere bestemt: nedsættelse af støtten til husstandsvindmøller. Bliver loven vedtaget, vil den fremadrettet gøre det væsentligt mindre fordelagtigt at investere i grøn, vedvarende energi fra husstandsmøller og slå en branche ihjel.
Hovedpunkterne i lovforslaget er:
- Der indføres fra 2016 en puljeordning på 1 MW pr. år, svarende til 100 møller på 10 kW eller 40 møller på 25 kW
- Støtteperioden ændres fra 20 til 12 år
- Afregningsprisen nedtrappes med hhv. 38 øre pr. kWh pr. år for 0-10 kW møller og 18 øre pr. kWh pr. år for 10-25 kW møller. Således nedtrappes afregningsprisen gradvist frem til 2020, hvor den forventes at fortsætte med 60 øre pr. kWh fremadrettet for møller op til 25 kW.