Støttepuljen 2018 til husstandsvindmøller åbner 2. maj.

1 MW puljen for støtte af husstandsmøller 2018 åbner den 2. maj for ansøgning om pristillæg. Puljen er åben for ansøgninger frem til 12. juni, men fordeles efter “først til mølle princippet”.

Pristillægget for en 10 kW mølle i 2018 er på 1,36 kr./kWh og for en mølle op til 25 kW på 0,96 kr./kWh. Pristillægget er den pris, mølleejer modtager for den evt. overskydende elektricitet, som møllen producerer.

Vi har følgende møller på programmet:
Britwind R9000 – 5 kW
Gaia-Wind 133 – 10 kW
Viking Wind VS-25 – 25 kW

Vi tilbyder 5 års garanti på vores møller i samarbejde med de respektive producenter.

Vi hjælper med ansøgning til puljen og dokumentation til Energistyrelsen.

Kontakt os på tlf. 70 70 15 26 for at tale med din lokale salgskonsulent eller hovedkontoret.

Læs mere på om ansøgningsprocessen, pulje m.m. på Energistyrelsens hjemmeside: Energistyrelsen Husstandsvind

Gaia Wind er under likvidation

Gaia Wind i Glasgow kom tirsdag d. 13. marts under likvidation. Det betyder bl.a., at virksomheden gennemgår analyse med henblik på muligt salg og rekonstruktion samt videreførelse af aktiviteterne. Det betyder også, at alle leverancer af reservedele, fornyelser af fjernovervågninger mv. fra Gaia Wind er sat i bero pt.

Hos CIRKEL Energi afventer vi situationen med sindsro. Vi har mange reservedele på lager og kan efterfølgende og i samarbejde med vores europæiske forhandlerkollegaer fortsat skaffe de reservedele og de møller, vi løbende har behov for at kunne servicere vores kunders eksisterende møller og for at opstille nye møller.

Kontakt os gerne på info@cirkelenergi.dk, hvis der er spørgsmål.

Åbningstider og julehilsen 2017

Vi ønsker alle en  glædelig jul samt et godt og lykkebringende 2018. Tak for året der er gået, vi glæder os til at servicere jer i 2018.

Vi holder ferielukket fra fredag d. 22. december 2017 til tirsdag d. 2. januar 2018. Vi har dog et nødberedskab og vil besvare servicetelefonen i hverdagene, ligesom vi vil have mulighed for fejlretning i begrænset omfang. Hvis vi ikke svarer med det samme, så læg en besked og vi ringer tilbage så hurtigt som muligt.

Servicetelefon: 4246 2880

 

CIRKEL Energi søger dygtig servicekoordinator til deltidsstilling i Viborg

Leder du efter en stilling med en bred kontaktflade, stort ansvar og mulighed for at påvirke virksomhedens udvikling, ja så kan denne stilling være noget for dig.

Din profil:

Du er en hold spiller med personlig gennemslagskraft. Du formår at sige til og fra og bevarer overblikket, motivationen og grundigheden selv med mange bolde i luften. Du følger sagerne til dørs og arbejder selvstændigt og struktureret med dine opgaver.

Af baggrund kan du være teknisk assistent, kontoruddannet eller lignende. Vigtigst er dog det, at du er god til at koordinere, tale med kunder og leverandører og at få ender til at mødes.

Din hverdag hos CIRKEL Energi:

CIRKEL Energi har mange serviceaftaler på de 200+ husstandsvindmøller, vi har sat op i hele landet. Hvert år skal gennemføres servicebesøg på alle, ligesom dette skal rapporteres til myndigheder m.fl. Herudover gennemfører vi også service på husstandsvindmøller, som er leveret af andre end os, og vi bliver også brugt til problemløsning på flere typer af husstandsvindmøller.

Dit job vil hovedsageligt bestå i at koordinere disse servicebesøg med kunder og montører, at rapportere servicebesøg til myndigheder m.fl. samt efterfølgende fakturering. Reklamationsbehandling samt kontakt til vores leverandører vil også være en del af jobbet, hvorfor især engelske sprogkundskaber er vigtige.

Du tilbyder:

  • erfaren bruger af IT-værktøjer, herunder MS Office og meget gerne Easy Project og E-conomic
  • let ved at tilegne dig nye IT-mæssige færdigheder
  • erfaring med planlægning af servicearbejde, fx fra elektrikervirksomhed eller andet
  • teknisk forståelse
  • forståelse for arbejde, hvor arbejdsmiljø og sikkerhed prioriteres højt

CIRKEL Energi tilbyder:

Et spændende deltidsjob i en udviklingsorienteret virksomhed, hvor dagene sjældent ligner hinanden. Du bliver ansat på 25-30 timer pr. uge, får løn efter kvalifikationer samt sundheds- og pensionsordning. Vi har frokostordning på kontoret, som deles med to andre virksomheder.

Ansøgningsfrist: 10. november 2017

Ansøgning med CV og relevante bilag sendes på e-mail til ledelseskoordinator Charlotte Schmidt cfs@cirkelenergi.dk. Ansøgningen mærkes: ”Ansøgning Servicekoordinator”.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte projektchef Kim Bilskov på 7070 1526 eller kbi@cirkelenergi.dk

Pulje åbner 3. maj

Ny “Bekendtgørelsen om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet” er nu næsten offentliggjort.
Energistyrelsen har offentliggjordt nyheden om puljeåbning. Den kan findes hos Energinet.dk her

Som ventet åbner puljen på 1 MW den 3. maj.

Vær opmærksom på, at tilsagn i 1 MW puljen gives efter først til mølle princippet. Hvis en ansøgning ikke er fyldestgørende, puttes den bag i køen, så det er vigtigt at få alt dokumentation med i ansøgningen. På den dag hvor puljen på 1 MW overskrides, gives tilsagn efter lodtrækning mellem de fyldestgørende ansøgninger. Sidste år skete dette på første dag, så det er vigtigt at indsende korrekt udfyldt materiale på åbningsdagen, for at have størst mulig chance for at få tilsagnet.

Den endelige bekendtgørelse offentliggøres senere i denne uge, hvor vi vil sende endnu en nyhedsmail ud.

Vi vil endnu en gang opfordre interesserede til at kontakte deres salgskonsulent for at få igangsat sagsbehandlingen og få underskrevet fuldmagter, betingede købskontrakter, ansøgning til Energinet.dk mv., så alt dokumentation er klar til puljens åbning.

Du kan finde din lokale konsulent her – eller kontakte os på tel.: 70 70 15 26.

Høring om ændret bekendtgørelse for husstandsvindmøller og puljeordning

Energistyrelsen har igen været i arbejdstøjet og har udsendt et forslag til ændring af bekendtgørelsen for elektricitet produceret af husstandsvindmøller.

Som vanligt har vi i CIRKEL Energi indsendt vores kommentarer, blandt andet finder vi det fortsat kritisabelt, at en lodtrækning skal afgøre, om seriøse kunder kan få støtte til en husstandsvindmølle. Historisk set må vi dog konstatere, at vi ikke har haft det store held med at påvirke beslutningstagerne i Energistyrelsen i større grad, og vi forventer derfor, at den ny bekendtgørelse vil blive offentliggjort i uændret form den 13. april.

Som det ser ud nu, betyder det, at puljen på 1 MW åbner den 3. maj.

I september, 2016 lukkede puljen samme dag, som den åbnede, dvs. der blev trukket lod blandt de fyldestgørende ansøgninger, der blev indsendt på denne dag. Vi har selvsagt ingen viden om, hvorvidt puljen bliver overtegnet på første dag igen i år, men vi anbefaler at være klar på åbningsdagen.

Vi vil gerne ansøge på vores kunders vegne og dermed hjælpe med at sikre, at alt dokumentation er vedlagt og korrekt udfyldt. Netop dette er nemlig afgørende for at få tildelt tilsagn om forhøjet pristillæg og også for at blive godkendt til at deltage i en eventuel lodtrækning.

Vi vil derfor opfordre alle interesserede til at kontakte deres lokale salgskonsulent. Vi har alle dokumenter klar til udfyldelse og hjælper gerne både med at udfylde og indsende til puljen den 3. maj hos Energinet.dk.

Du finder din salgskonsulent nederst på denne side her eller du kan ringe på vores hovednummer: 70 70 15 26, som vil sætte dig i kontakt med din salgskonsulent.

Vi vil i næste uge, når bekendtgørelsen blive offentliggjort, udsende link til bekendtgørelsen.

Pressemeddelelse

En af Danmarks førende leverandører af husstandsvindmøller rykker ind i Tyskland

CIRKEL Energi, som er en af de førende danske virksomheder indenfor husstandsvindmøller og solceller, udvider nu sit hjemmemarked syd for den dansk/tyske grænse.

”Tyskerne tænker ikke kun med pengepungen men er endnu mere bevidste end danskerne, når det drejer sig om at tænke grønt og bidrage til fremtiden med lavere CO2 udledning. Derfor er Tyskland et oplagt marked for os og da det er naturligt for os at udvide vores hjemmemarkedet nu, har vi valgt Schleswig-Holstein som første skridt på rejsen. Tyskland er et stort land og et miljøbevidst marked, og vi har til hensigt at etablere os i adskillige delstater og skabe grønne, varige jobs”, siger ejer af CIRKEL Energi, Niels Martin Jørgensen.

”Vores Gaia-Wind 10 kW husstandsmølle producerer op til 45.000 kWh pr. år, hvilket er rigeligt til at dække en mindre erhvervsvirksomheds eller et mindre landbrugs elektricitetsbehov, og derfor er det interessant for rigtig mange. Der er selvfølgelig forskellige kriterier for tilslutning til det offentlige forsyningsnet og for opnåelse af byggetilladelse som skal være opfyldt, før man kan opstille en mølle ved sin bopæl eller virksomhed, men CIRKEL Energi gennemfører hele projektet i samarbejde med kunden.

Vi har ansat vores første tyske kollega og vore dygtige danske medarbejdere er allerede i fuld gang med at servicere det tyske marked efter deltagelse på landbrugsmessen NORLA i Rendsburg, hvor vi har fået rigtig mange kontakter. Vi er blevet meget positivt modtaget og fremtiden ser lys ud”, slutter ejer af CIRKEL Energi, Niels Martin Jørgensen.

CIRKEL Energis tyske salgs- og driftsselskab er hjemmehørende i Flensborg.

Kontaktinformation: Ejer, Niels Martin Jørgensen, tlf. +45 7070 1526, nmj@cirkelenergi.dk
Salgschef Tyskland, Jan S. Grønkjær, Mobil +45 4246 2887, jsg@cirkelenergi.dk