CIRKEL Energi er ny servicepartner på Kingspan husstandsvindmøller i Danmark
CIRKEL Energi har indgået aftale med Kingspan Wind om servicering af deres 3 og 6 kW husstandsvindmøller i Danmark. Møllerne er bedre kendt under navnene Proven P11 samt Kingspan KW3 og KW6, og der er i Danmark opsat ca. 180 af disse møller.
For Kingspan var valget oplagt: ”CIRKEL Energi har været i branchen i mange år, og vi betragter dem som en af de mest troværdige og seriøse spillere på markedet. Valget var derfor helt naturligt for os”, udtaler General Manager Richard Caldow, Kingspan Wind. ”Vi har været uden servicepartner på det danske marked i et stykke tid, og vi glæder os over, at CIRKEL Energi er klar til at løfte opgaven,” slutter Richard Caldow.
For os er aftalen med Kingspan en udbygning af det servicetilbud, vi allerede udfører på både Gaia- og R9000 møller. Vores dygtige servicefolk har været i England, for at blive uddannet i at servicere og reparere disse møller, så vi glæder os til at servicere disse nye kunder på det danske marked.