Amerikaneren Charles Warner konstaterede for mange år siden: “Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det”. Man kunne passende sige det samme om klima- og miljødebatten, hvor der er mange velmenende, velformulerede indlæg, men hvor man fra politikernes, energiindustriens, myndighedernes og finansverdenens side i praksis ikke gør ret meget for, at almindelige borgere skal kunne investere i grønne energianlæg.
Politikerne tager kortsigtede egennyttige politiske hensyn. Mange af toppolitikerne er viklet ind i et spind af øvrige hensyn, som gør det uhensigtsmæssigt at stå bag en liberal, frihedsbaseret linie, som tilgodeser individuelle borgeres ønske om og evne til at gøre noget ved sagen.
Energiindustrien (elselskaber, kraftværker, olie- og kulbranchen, interesseorganisationer) ønsker ikke at reducere sin omsætning og markedsposition og har ofte meget stor indflydelse på politikerne, som anvender branchen som rådgiver.
Myndighederne (især kommunerne) forvaltes på en måde, som ofte ikke tilgodeser individuelle borgeres ønske om og krav på frihed til at indrette deres ejendom og liv som ønsket. Urimelig krav eller indsigelser hives frem eller opfindes nogle gange, når borgeren søger om lov til at installere solceller på sit stuehustag eller til at opstille en lille vindmølle 300 m fra nærmeste nabo og 160 m fra et vandløb. Det er jo altid nemmere at sige “nej” end at sige “måske, hvordan kan vi støtte en afklaring”.
Finansverdenen (banker og realkreditinstitutter) kniber sig oftest uden om at støtte kunderne i grønne investeringer med henvisning til finanstilsynets regler, til soliditet og lønsomhed eller til tilbagebetalingstid. Bankerne har samtidigt ingen problemer med at låne en privatperson mange penge til at købe en stor personbil, som man jo slet ikke kan udregne lønsomhed eller tilbagebetalingstid for. Det er ufatteligt, at bankerne har historisk mange penge at låne ud af men er meget tøvende overfor at stille dem til rådighed for et formål, som gavner kunden økonomisk på kort sigt og miljøet på langt sigt. Der er nogle få lovende signaler fra dele af branchen, men det er for langsomt og for lidt.
Der er altså op til den individuelle borger, efterskole eller idrætsforening selv at gøre noget, som tilgodeser både økonomi og miljø. Og der kan sagtens gøre noget, selvom samfundet som helhed tilsyneladende ikke ønsker det. Energiafgifter og elpriserne stiger støt, og lokal produktion af grøn energi har aldrig været billigere end nu, og lånerenten er historisk lav.
Opsæt solceller, en husstandsvindmølle, et batterilager, en varmepumpe eller noget andet. Løsningerne for almindelige borgere findes, de er lønsomme, og de kan tilpasses den enkelte borgers energimæssige behov og økonomiske formåen.
Lad os stoppe med at tale så meget om det og i stedet for gøre noget ved det!
Niels Martin Jørgensen
Ejer, CIRKEL Energi