Pulje åbner 3. maj

Ny “Bekendtgørelsen om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet” er nu næsten offentliggjort.
Energistyrelsen har offentliggjordt nyheden om puljeåbning. Den kan findes hos Energinet.dk her

Som ventet åbner puljen på 1 MW den 3. maj.

Vær opmærksom på, at tilsagn i 1 MW puljen gives efter først til mølle princippet. Hvis en ansøgning ikke er fyldestgørende, puttes den bag i køen, så det er vigtigt at få alt dokumentation med i ansøgningen. På den dag hvor puljen på 1 MW overskrides, gives tilsagn efter lodtrækning mellem de fyldestgørende ansøgninger. Sidste år skete dette på første dag, så det er vigtigt at indsende korrekt udfyldt materiale på åbningsdagen, for at have størst mulig chance for at få tilsagnet.

Den endelige bekendtgørelse offentliggøres senere i denne uge, hvor vi vil sende endnu en nyhedsmail ud.

Vi vil endnu en gang opfordre interesserede til at kontakte deres salgskonsulent for at få igangsat sagsbehandlingen og få underskrevet fuldmagter, betingede købskontrakter, ansøgning til Energinet.dk mv., så alt dokumentation er klar til puljens åbning.

Du kan finde din lokale konsulent her – eller kontakte os på tel.: 70 70 15 26.

Høring om ændret bekendtgørelse for husstandsvindmøller og puljeordning

Energistyrelsen har igen været i arbejdstøjet og har udsendt et forslag til ændring af bekendtgørelsen for elektricitet produceret af husstandsvindmøller.

Som vanligt har vi i CIRKEL Energi indsendt vores kommentarer, blandt andet finder vi det fortsat kritisabelt, at en lodtrækning skal afgøre, om seriøse kunder kan få støtte til en husstandsvindmølle. Historisk set må vi dog konstatere, at vi ikke har haft det store held med at påvirke beslutningstagerne i Energistyrelsen i større grad, og vi forventer derfor, at den ny bekendtgørelse vil blive offentliggjort i uændret form den 13. april.

Som det ser ud nu, betyder det, at puljen på 1 MW åbner den 3. maj.

I september, 2016 lukkede puljen samme dag, som den åbnede, dvs. der blev trukket lod blandt de fyldestgørende ansøgninger, der blev indsendt på denne dag. Vi har selvsagt ingen viden om, hvorvidt puljen bliver overtegnet på første dag igen i år, men vi anbefaler at være klar på åbningsdagen.

Vi vil gerne ansøge på vores kunders vegne og dermed hjælpe med at sikre, at alt dokumentation er vedlagt og korrekt udfyldt. Netop dette er nemlig afgørende for at få tildelt tilsagn om forhøjet pristillæg og også for at blive godkendt til at deltage i en eventuel lodtrækning.

Vi vil derfor opfordre alle interesserede til at kontakte deres lokale salgskonsulent. Vi har alle dokumenter klar til udfyldelse og hjælper gerne både med at udfylde og indsende til puljen den 3. maj hos Energinet.dk.

Du finder din salgskonsulent nederst på denne side her eller du kan ringe på vores hovednummer: 70 70 15 26, som vil sætte dig i kontakt med din salgskonsulent.

Vi vil i næste uge, når bekendtgørelsen blive offentliggjort, udsende link til bekendtgørelsen.

Pressemeddelelse

En af Danmarks førende leverandører af husstandsvindmøller rykker ind i Tyskland

CIRKEL Energi, som er en af de førende danske virksomheder indenfor husstandsvindmøller og solceller, udvider nu sit hjemmemarked syd for den dansk/tyske grænse.

”Tyskerne tænker ikke kun med pengepungen men er endnu mere bevidste end danskerne, når det drejer sig om at tænke grønt og bidrage til fremtiden med lavere CO2 udledning. Derfor er Tyskland et oplagt marked for os og da det er naturligt for os at udvide vores hjemmemarkedet nu, har vi valgt Schleswig-Holstein som første skridt på rejsen. Tyskland er et stort land og et miljøbevidst marked, og vi har til hensigt at etablere os i adskillige delstater og skabe grønne, varige jobs”, siger ejer af CIRKEL Energi, Niels Martin Jørgensen.

”Vores Gaia-Wind 10 kW husstandsmølle producerer op til 45.000 kWh pr. år, hvilket er rigeligt til at dække en mindre erhvervsvirksomheds eller et mindre landbrugs elektricitetsbehov, og derfor er det interessant for rigtig mange. Der er selvfølgelig forskellige kriterier for tilslutning til det offentlige forsyningsnet og for opnåelse af byggetilladelse som skal være opfyldt, før man kan opstille en mølle ved sin bopæl eller virksomhed, men CIRKEL Energi gennemfører hele projektet i samarbejde med kunden.

Vi har ansat vores første tyske kollega og vore dygtige danske medarbejdere er allerede i fuld gang med at servicere det tyske marked efter deltagelse på landbrugsmessen NORLA i Rendsburg, hvor vi har fået rigtig mange kontakter. Vi er blevet meget positivt modtaget og fremtiden ser lys ud”, slutter ejer af CIRKEL Energi, Niels Martin Jørgensen.

CIRKEL Energis tyske salgs- og driftsselskab er hjemmehørende i Flensborg.

Kontaktinformation: Ejer, Niels Martin Jørgensen, tlf. +45 7070 1526, nmj@cirkelenergi.dk
Salgschef Tyskland, Jan S. Grønkjær, Mobil +45 4246 2887, jsg@cirkelenergi.dk